Ny nationaldirektør for missio i Norden
De pavelige missionsværker i Rom, Pontificia Opera Missionalia, har pr. 17. marts 2010 udnævnt diakon Kaare Nielsen til ny nationaldirektør for missio i Norden.
Kaare Nielsen efterfølger Hjalti Thorkelsson fra Island, der af personlige grunde har ønsket at fratræde sin stilling.
Hidtil har Kaare Nielsen de seneste to år ledet missios arbejde i Danmark, og dette arbejde vil fortsætte uændret.
Hør interviewet med Kaare på katpod.dk
[Klik her]
Børn hjælper børn
Den katolske kirke forkynder det glade budskab overalt i verden - et budskab der giver mennesker frihed for mørke og angst og giver dem håb for fremtiden. Overalt må kirken især have øje for og være medansvarlig for børn og unges liv og opvækstvilkår.
I deres opvækst har børn og unge i Den tredje Verden hårdt brug for hjælp til mad, klæder og til skolegang og uddannelse.
Børnemissio opfordrer til at "Børn hjælper børn".
Børn i Den vestlige Verden har gode opvækstvilkår og har også mulighed for at vise solidaritet med børn i Den tredje Verden. Børnemissio sørger for at de indsamlede midler bliver retfærdigt fordelt.
Et gammel ord siger, at "Mange bække små, gi'r en stor å". Det gælder også i dette tilfælde. Hvis alle børn i de katolske menigheder hver giver et lille beløb til de mange børn i u-landene, så vil det give rigtig mange penge.
Ved at vise solidaritet mod børn og unge i u-landene, mærker man også, at man er medlem af en verdenskirke, hvor mennesker i høj grad kommer hinanden ved og føler ansvar over for hinanden. Det er derfor en særlig glæde at kunne hjælpe hinanden.
Dette har I også gjort ved at støtte missio i det forgangne år, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle for. Både for støtten i bøn, praktisk hjælp og økonomisk. Jeg ønsker alle et godt og velsignet nyt år.
Med venlig hilsen
Kaare Nielsen
Diakon